Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Korskole for sangglade børn

Husum & Husumvold Kirkers fælles korskole har kor for børn fra 0.-9. klasse, der har lyst til at synge. Korene, der ledes af Christina Schimmell Rindorf, er gratis at være med i og uden optagelsesprøver. Alle kan lære at synge, og det er glæden ved at synge og fællesskabet, der er i centrum.  Korene optræder flere gange i årets løb. Både i forbindelse med gudstjenester og ved små og store koncerter i andre sammenhænge. Der optages løbende nye børn i korene - for tilmelding se nedenfor.


SPIREKORET er for drenge og piger i 0.-1. klasse

I Spirekoret synger I både rytmiske og klassiske sange, forårssange, salmer, børnesange, sjove sange og sørgelige sange, hurtige sange og langsomme sange. I lærer at bruge kroppen og stemmen til at skabe musik. Og I arbejder med rytme, klang, tekster, synger enstemmigt og med tiden også tostemmigt. 

Spirekoret øver onsdage kl. 16.30 - 17.30 i Husumvold Kirke, Gadelandet 25, 2700 Brønshøj 

For tilmelding til Spirekoret klik HER


 

BØRNEKORET er for drenge og piger i 2.-4. klasse

I Børnekoret synger I både klassiske og rytmiske sange på dansk og engelsk og måske også på andre sprog. I arbejder med klang og sværere tekster, lærer at bruge stemmen rigtigt og at læse lidt noder. I trænes i at lytte til hinanden og synge rent, og I  arbejder med egentlig flerstemmig sang. 

Børnekoret øver mandage kl. 16.00-17.00 i Husum Kirke, Korsager Allé 14, 2700 Brønshøj 

For tilmelding til Børnekoret klik HER


JUNIORKORET er for drenge og piger i 5.-9. klasse

I Juniorkoret arbejder I videre med sangen. I lærer at læse flere noder, og I skal også synge på engelsk. 

Juniorkoret øver mandage kl. 17.15-18.15 i Husum Kirke, Korsager Allé 14, 2700 Brønshøj

 

For tilmelding til Juniorkoret klik videre HER


Christina Schimmell Rindorf er uddannet cand.pæd. i musik fra Danmarks pædagogiske Universitet og har arbejdet med kor og børn siden 1997.

Der forventes god mødedisciplin og opbakning til korets prøver og koncerter. Alle datoer meldes ud i god tid.